Sådan påfører du KABE vægspartel:

Sådan påfører du KABE vægspartel:

KABE Brugsguide - sådan påfører du KABE vægspartel:

Brug mindst 2 spartler - den ene på 35cm til af/efter glatning  

Derudover skal du bruge:
tape, afdækningsplast eller -pap, blød støvkost, sandpapir korn 180/220, microfiber klud/Håndsprøjte, arbejdshandsker, latexhandsker og støvmasker

KABE Spartel

 sådan gør du
1. Allerførst skal du sætte tape op så det passer til arealet, som skal påføres KABE
Det er vigtigt at bunden er jævn, tør, ensartet sugende og kan bære KABE spartlen.

2. Arealet spartles 2 gange med ca. 16 timers mellemrum. For at få det flotteste resultat, er det vigtigt at du spartler hele arealet på een gang.  

KABE produktet skal have en tykkelse på ca. 2-3 millimeter pr. gang, og påføres i et jævnt dækkende lag. Et sæt rækker til mellem 5-7 færdige kvadratmeter (dvs. ialt kan der spartles ca. 10-14 m2 pr. KABE spand).  

Efter 1. lag fjernes tapen, så denne ikke tørrer fast. Eventuelle opkanter/klatter slibes
bort inden 2. lag, så overfladen bliver jævn.

Tapen påsættes igen inden 2. lag, og når det (2. lag) er påført, fjernes tapen.
 
Effekten fremkommer af måden der spartles på. Undgå derfor at spartle i samme retning, men
derimod i bløde buer. Der kan ikke pletspartels uden det kan ses. Der vil opstå luftbobler, som er med til give en flot effekt.

Andet lag må ikke være for tyndt, idet der er risiko for gennemslibning og KABE derfor vil fremstå plettet.

3. Det spartlede areal håndslibes med korn 180/220 i cirkler til en ensartet overflade.
Maskinel slibning er ikke en god idé, da det skaber slibespor.  

Det er vigtigt at overdække møbler og lignende, da arbejdet støver. Arealet afstøves grundigt med blød støvkost.

Sådan påfører du KABE Topcoat
 
4. Topcoat påføres af 2 omgange med 1-2 timers mellemrum. Kan med fordel tyndes med
30% vand. Du kan tilføje et 3. lag hvis arealet er udsat for slid.   

Sæt endnu en gang tape på kanterne. Topcoaten er meget svær at fjerne, så dæk godt af.

Topcoaten påføres med håndsprøjte eller med microfiberklud. Dup over med microfiberklud eller andet der ikke fnulrer. Ved 1. lag er det vigtigt at duppe/sprøjte coatingen på, for at undgå skuremærker. Det bliver flottest hvis du påfører hele arealet af een gang.

Pas på løbere, da disse ses tydeligt.  

Arealet finslibes let med korn 220 for at opnå glathed.

Støv aftørres med en fugtig klud.  

Voila - nyd din nye, smukke KABE væg :-)

Farvehuset Login
Fortsæt shopping
Din ordre

Du har ikke noget i kurven